SUTTO - Italien

SUTTO - Italien

Sutto er en virksomhed grundlagt af en stærk og aktiv familie. Familien er tæt forbundet med deres land og 100% dedikeret til at få de fineste og bedste druer dyrket på deres vingårde. Vinhuset ligger ikke langt fra Venedig i Po dalen. Området er et frodigt og frugtbart landbrugsområde, der er præget af gamle traditioner omkring dyrkning af vin, som har været aktivt i mere end 2000 år.
Sutto familien har dyrket vin i området siden 1930, men har også gennem årene opkøbt jord i andre områder bla., Raboso Piave , Conegliano-Valdobbiadene og Friulano Collio. Disse områder er kendt for dybe rødvine, Italiens bedste prosecco og nogle af de fineste hvidvine, der produceres i landet. 
 
I dag er vinhuset en veludviklet og moderne virksomhed, der drives af brødrene Stefano og Luigi. 
De fremstiller vine af høj kvalitet og de dyrker jorden ud fra moderne principper, men stadig med respekt og stolthed for traditioner og naturen. Brødrene har også en anden stolthed, deres restaurant, Ca´ Landello, som regnes for en af de absolut bedste i Venedig området.